Archive for the ‘Roskilde Festival 2014’ Category

At hænge ud i Mediebyen på Roskilde Festivalen, betyder osse at man hænger ud med….ja hangarounds, kollegaer, musikere, wannabees, journalister, starfuckers, musikerkoner, musikerbørn, musikermænd, roadies, morgen tv folk, gratister, nogen der kender nogen der har skaffet dem ind, filmfolk, ansatte på tuborg, groupies osv…. Og hvis der er nogen der har groupies, ja så det sgu JEPPE K 🙂

En støvet stærkt tømmermandsplaget (det var undertegnede der havde tømmermænd, måske også bandet) sen lørdag eftermiddag lagde NARCOSATANICOS vejen forbi Mediebyen på Roskilde Festivalen 2014.

NARCOSATANICOS havde fået den store ære af at spille på Rising Scenen, onsdag eftermiddag. Superlativerne har nærmest stået i kø i mediernes omtale af NARCOSATANICOS´s koncerter og debutplade. Et sted bliver de minsandten omtalt som et band, der kan “lægge parcelhuskvarterer øde” Og et andet sted som “soundtracket af apokalypsen”

Faktum er at det er et fedt band, hvis lyd i hvert fald undertegnede aldrig har før har hørt i dansk sammenhæng. Så tjek dem ud. Det din pligt. NU!

3 hurtige tilbageblik

1. Den sublime præstation

Deftones – Orange Scene – 4 Juli – 19:30

Undertegnede Rockredaktør Ole Hansen, er jo søn af firsermetal, men i virkeligheden var grunge æraen ”mit” årti, med dertilhørende bandana, skovmandsskjorte og Dr Martens. Netop derfor kan det vel undre nogen (og mig selv ikke mindst) at netop DEFTONES er nærmest ukendt musikalsk terræn, for undertegnede, da de jo netop lagde sig i kølvandet på de sidste efterdønninger af grungen, med deres debut i 1995 (adrenaline) Men nu stod de så her på Orange Scene og mine forventninger var sådan ”nå ja, lad os nu se hvad de kan” men JA SGU DE KUNNE. For fanden det var forbasket godt, jeg var total blown away! Iøvrigt i smuk samhørighed med en meget kendt dansk tv-kok, som fremførte en art primal stammedans, til stor moro for de omkringstående, men den viden holder vi helt for os selv  Deftones leverede et skarpskårent show, sikre riffs, sikker trommeføring, fed bund i bassen og helt upfront sikker mikrofonføring af forsanger Chino Moreno. Nu er jeg som sagt ”jomfru” hvad angår livekoncerter med DEFTONES men det var da mit indtryk, at Chino Moreno, var blevet mere tilbagelænet på den fede måned. Man kunne vel kalde det eksperimental rockens svar på Frank Sinatra…. Ok indrømmet overdrivelse fremme forståelsen. At han så kunne lide en tår øl (over tørsten) er vel kun et plus i rock´n roll håndbogens ABC, så kære DEFTONES: KOM SNART IGEN! Der er en masse koncerter med jer endnu ikke har set eller hørt, men nu skal det fandeme være og i får 6 fede stjerner herfra.

——————————

2. Den noget rutineprægede præstation

Rolling Stones – Orange Scene – 3 Juli – 22:00

Den største koncert på Roskilde Festival nogensinde blev den kaldt og jo og ja da, gu fanden var det den største. At tænke sig man skulle få lov at høre det bedste rocknummer nogen sinde ”GIMME SHELTER” på Orange Scene! Af ROLLING STONES på egen gammel hjemmebane i rockroyal opstilling, Watts; Jagger; Wood; Richards! Man kunne vel kun nærmest ikke blive skuffet, jeg mener…..de har jo nærmest set rock -verden begynde. Og musikken for satan, MUSIKKEN: Paint It Black; Satisfaction; As Tears Go By; Sympathy For The Devil; Under My Thumb, Wild Horses.
Men det skete jo så……Jeg blev sgu skuffet. Det var lidt støvet, det var lidt sløjt, det var lidt altmodisch. Jagger; Wood og Watts gjorde det ok, men Richards virkede som en mand der havde prøvet det hele lidt for mange før – hvilket man jo ikke kan fortænke ham i – men nu var dette jo en LIVE koncert og ikke en YouTube video, med en gammel mand der kan imponere ved at danse moderne til et bryllup eller banke unge lommetyve ned. Man kan vel forlange lidt kvalitet uanset alder, det er dog en stor festival. Ellers skal man sgu komme ned fra den scene inden det bliver alt for pinligt. Vel helt pinligt blev det ikke, for listen af rockklassikere er uomtvistelig, så derfor Rolling Stones, TAK alligevel fordi i kiggede forbi. Nu kan jeg sætte flueben ud for jer og en oplevelse var det dog at se og høre det nogen kalder det største rockband nogensinde. Tre stjerner herfra.

Mick Jagger

—————————–

3. Nederen præstation

Psyched Up Janis – Orange Scene -5 Juli – 17:00

Sune Wagner lagde ud med at hamre samme akkord en 7 – 8 gange, som optakt til dette gig. Om det var en del af en endnu ikke overstået lydprøve vides ikke, men irriterende var det under alle omstændigheder. Nå men efter denne uheldige start lagde Psyched Up Janis ud med at spille en af de sikre kort nemlig ”I Died In My Teens” Var de nervøse for ikke at fange publikum fra start? Nummeret har jo efterhånden karakter af en dansk klassiker, men at det skulle kunne banke en publikumsstemning op, er efter undertegnedes personlige mening måske en anelse overdrivelse af dets betydning. Nuvel koncerten gik i gang, men gnist og spilleglæde var der fra start til slut ikke meget at spore af hos trioen. Gu var jeg da glad for at genhøre ”The Stars Are Out” som er MIN favorit, men jeg havde svært ved at finde ud af hvad Psyched Up Janis skulle på denne scene en sen lørdag eftermiddag. Skulle de spille gamle hits, skulle de vise materialet stadig holdt, hvilken nødvendighed lå der i denne flygtige gendannelse. Var det for at få lov til spille på Roskilde? Og hvorfor sætte dem på Orange Scene? Måske denne scene alligevel var for stor for bandet? Aner det ikke, men undertegnede kedede sig i hvert fald bravt fra start til slut. Jeg vil hellere høre Raveonettes på Arena næste gang. To stjerner.