Archive for the ‘Rockredaktøren anbefaler’ Category

RIFFELSYNDIKATET har udgivet deres – efter eget udsagn – sidste skive. Og lad mig da indledningsvis straks begræde dette. Riffelsyndikatet HAVDE, HAR og VIL i mange år frem, altid have sin helt egen plads i hjertet på den danske punkrockscene. Lyden og tekstuniverset ligner intet andet vi har hørt i denne genre gennem alle disse mange år som bandet efterhånden har eksisteret.



COVERET:

Men pladen, den nye skive, hvad med den? Ja lad mig med det samme komplimenterer det glimrende cover begået af

Trine Cirkeline Kvist.

10348430_10152285501196580_6541076671778056782_n

Eftersom pladens titel er ”PERLER FOR SVIN” er det naturligvis en perleplade der pryder forsiden af coveret, hvad ellers. Et smukt bybillede med brandtrapper, Rådhus og tørresnor mellem bygningerne. Men samtidigt (en slet skjult hilsen til AP MØLLER måske?) er denne by placeret på et skib, som byboerne har mere end almindeligt travlt med at forlade. De kaster sig simpelthen i vandet….hvad sker? Går byen under, går skuden under, går vi alle med? Venter undergang? Er det kun en overgang? Svaret ligger måske i det andet nummer på cd´en: Containerskib ”Verden venter kun på dig og dine store drømme” lyder det i forsanger Nicklas Burmans fine tekst til dette nummer. Måske hopper menneskene ud fra skibet for at finde en bedre verden, for at forfølge en drøm. Måske er de bare trist til mode. Svaret blæser i Nordenvinden.

https://soundcloud.com/riffelsyndikatet/kaufhaus-des-westens



TEKSTERNE:

 Til min store glæde har RIFLERNE trykt de glimrende tekster på indersiden af coveret. Dog har mine trætte slidte gamle øjne (23 år på hvert øje) temmelig svært ved at læse det der står med småt – hvilket er det hele – men gudskelov er monoklen for længst opfundet. Netop de danske tekster har altid været RIFFELSYNDIKATETS store force og derfor er denne anmeldelse da osse kraftig inficeret at den fine danske lyrik. Lad det være sagt med det samme, at teksterne har i RIFFELSYNDIKATES univers aldrig har været bedre. Det høres tydeligt at kunsthåndværket er i orden. Min private teori, er at mange års erfaring både som soloartist og i RIFFELSYNDIKATET har gjort Hr Burman, til noget nær en ener blandt de danske tekstforfattere på den rockscenen. Store ord i 2014, men jeg kunne citere nærmest uendeligt fra de ni sange på pladen. Hvad med den her ”Springtur; Vi springer ud fra en altan, som skæve påskeliljer” Eller denne her inspireret af Allen Ginsberg ”Jeg har set de største hjerner i en generation på kogevask og hey hey så blev det OK at være et nazisvin igen” Og som sagt kunne jeg blive ved! Så mange one-liners er ikke hørt siden Victor Borge i Tivolis Koncertsal.



MUSIKKEN:

 Rent musikalsk, så er instrumenteringen i skabet. Min første indskydelse da første tone flød ud af mine højtalere var mærkværdigvis nok GASOLIN´ som de lød på den sidste plade ”GØR DET NOGET” (se/lyt: Kinarock) Måske det er pga den lidt hårdere kantede stil som GASOLIN´ lagde for dagen i sin sidste levetid som band. New Wave florede jo det tidspunkt, som i min optik er i familie med netop den punkrock som Riflerne er eksponenter for. I nummeret ”Æter” går det helt galt for undertegnede da mine referencer bevæger sig hen i retning af Iron Maiden (se/lyt: 22 Acacia Avenue) Jeg tror bare vi lukker og slukker for den snik-snak her, inden det går helt galt for undertegnede.

 Guitarist Morten Grabowski lægger sig sikkert forrest i lydbilledet, men folder sig jævnligt ud, som andet end ”bare” endnu en punkguitarist. I numre som ”Det sidste strå” og ”Balladen om Lise-Lotte og Poul Hummer” lader Morten guitarstrengende folde sig ud i ærbødighed overfor den skrevne sangs sjæl. Han vejer numrene af på sin indre køkkenvægt og fra tid til anden finder han fingerspillet frem. Det bliver aldrig for meget, det bliver aldrig for lidt. Hr Grabowski har set rigtigt når han gør det, for numrene har meget mere i sig end bare den rå revolutionære punkattitude. Den øvelokale gryde som man kalder “bare spil for helvede, energien redder os igennem” falder alle grynende rockmusikere vel i på et tidspunkt, men er der kreativt overskud til det, kravler de mest fornuftige op igen. Ligesom RIFLERNE.

Gryderne varetages kompetent af trommeplager Christian Huusom og skulle jeg drage en sammenligning skulle det være desværre nu afdøde Anders Brill fra det for længst hedengangne Kliché. Osse et dansksproget band som lagde sig i den kreative yderbane, langt fra midterabat og mainstream. På RIFFELSYNDIKATETS plade lægger Hr Huusom sig lige præcis på det beat hvor det gør allermest godt. Der sgu smæk på skindet og man kan nærmest fornemme svedperlerne pible ud af højtalerkabinetterne. Det er næppe gået stille for sig under indspilningerne. Hvis man skulle refererer sig tilbage til Gasolin´ kunne man vel lidt frækt påstå at det var den trommeslager som de aldrig fik, men kunne have fortjent. Spillede Hr Huusum i mit band, fik han et ekstra løntrin.

På bas har vi så den navnkundige Martin K og hans bas gør det som en bas nu skal. Den fornøjer, fordøjer og spytter numrene ud i den anden ende og lægger en fed bund i den musikalske sandkasse. Selvom man dog aner en rettidig legesyge, når instrumenteringen i kvartetten ellers levner plads til det. Basrundgangende svømmer i sikker fristil rundt i de ni numre, så sikkert som politikerlede i begyndelsen af Maj. De andre tre medlemmer af orkesteret kan læne sig tilbage i sikker forvisning om at skulle alt andet galt, holder Hr K skibet oven vande. Skibet er ladet med rifler og det skulle ikke undre om Martin K var styrmand på den galej.



KONKLUSION

Jeg ville egentligt have givet dette album 4 stjerner, men da så sidste nummer på skiven føromtalte ”Balladen om Lise-Lotte og Poul Hummer” begyndte at køre på repeat i min øregang, var det pludselig jeg tænkte, for satan RIFLER, i har jo lavet et hit, om i det vil det eller ej. Og måske endda en ny fuldblods dansk rockklassiker MÅSKE skrev jeg!) på linje med ”Lorteparforhold” o.a. Men hvor Magtens Korridorers sang måske har en tekst der ligger oppe i de lettere luftlag, dens andre kvaliteter ufortalte, så har ”Balladen om Lise-Lotte og Poul Hummer” en allerhelvedets meget mere substans. Sagt lidt floromvundent så få kan forstå: Med kerner og fibre i den musikalske morgenbolle. Og alene derfor smækker vi den sgu op på de fem stjerner. Tak til RIFFELSYNDIKATET for alle årene. Tak til RIFFELSYNDIKATET for denne svaneplade. Please giv os bare en koncert til…….Bare en….

https://soundcloud.com/riffelsyndikatet/aldrig-plage-mer



BONUSINFO

Der sker noget højest besynderligt i ”Balladen om Lise-Lotte og Poul Hummer” som er det sidste nummer på pladen. Nummeret er egentlig 4.18 langt, men den kører videre med stilhed indtil 6.22 da der er en mobiltelefon der pludselig ringer. Første gang kiggede jeg omkring mig og rodede rundt på mit skrivebord for at finde ud af hvor den forbandede infernalske lyd kom fra. Nuvel efter to klimt stopper det og så går der igen en rum tid indtil 8:45 hvor en sprittertågede vise ala gammel Cæsar pludselig toner frem. Omkvædet er så vidt rockredaktionen kan høre forbudt for mindreårige eller Pinsevækkelsen i Mariager…..

En YDERST sympatiske herre ved navn Erling Daell har sat sig for ved helt egen hjælp at redde rocken fra den sikre afgrund i form af hvad der kan siges med et enkelt ord så alle kan forstå: XFACTORCYRUSCRAPTWERKJERKONEERECTIONTVOICEAUTOTUNEOGALTDETSHITDERKOMMERUDAFÆTEREN
Rocken har altid været under angreb fra alle steder, hvem husker ikke Frank Sinatras berømte udtalelse “Rock ‘n Roll: The most brutal, ugly, desperate, vicious form of expression it has been my misfortune to hear” Men Erling Daell har taget mikrofonen i egen hånd og har sat sig for at rendyrke rocken med den rul på, som den har formet sig op igennem de sidste 50 år, iscenesat af Elvis; Chuck; Diddley; Mick/Keith; Springsteen; Rotten; und so weiter…
Navnet på Erlings band er The Bullhounds og dette bandnavn er selvfølgelig en reference til tesen som rockens beskyttere. Det store spørgsmål er så om det fungerer for Erling? Med så kompetente kræfter som Peter Stroud (Stevie Nicks); Keith Christopher (Dan Baird & Homemade Sin); Mauro Magellan (Georgia Satellites); Rick Richards (Georgia Satellites) så kan det fandeme jo ikke gå helt galt. Her på rockredaktionen er skiven gået i rotation i afspilleren og vi glædes over denne ublu hyldest til rockmusikken som kunstform. Forvent ikke de store dybder, her bliver der arbejdet på guitarakkord med en fadøl i madkassen. Og det netop det der får det til at fungere. Men bedøm det selv kære læser. Titlen på pladen er ”PROTECTOR” og det er hvad The BULLHOUNDS er, en vagthund, en rockens beskytter.

Vi glæder os til at høre THE BULLHOUNDS ude på de små spillesteder (hvis ikke de store)

De yderst sympatiske herrer fra bandet Dúné kiggede forbi Vesterbro Rock Radio i anledningen af udgivelsen af deres seneste udspil “Wild Hearts”

Og det skete i de dage, at en ny kanal så sit lys på youtube. De har gættet rigtigt kære lytter/læser. Vesterbro Rock Radio fåes nu osse på tube. SÅ TJEK DET UD!

http://www.youtube.com/user/vesterbrorockradio

Ikke nok med at dette gaffa interview, omhandler det seneste glimrende tiltag, fra den herre Hr Johan Olsen, men seancen udspiller sig såmænd osse på rockredaktørens stamværtshus – i perioden 1994-2001 – nemlig på det legendariske McKluud. Tjek McKluud ud, derefter Retox Panic, som er opstået sammesteds gennem de legendariske nikotin/øltåger…. Store tanker og ideer kommer bedst med en hvis promille i blodet:-)

http://gaffa.dk/tv/clip/688