Ziggy Marley i Vega – 25 Juli – 2018

Posted: juli 28, 2018 in Anmeldelser

Jeg måtte minsandten runde et halvt århundrede, før jeg skulle gøre min entré til min første reggae koncert nogensinde. Lidt vildt at tænke på faktisk, da det jo ikke ligefrem er niché musik for selvbestaltede feinscmeckere/musiknørder. Den rekordvarme sommer, var den perfekte kulisse, for en aften med Ziggy Marley i København og salen kogte da også i mere ned en forstand. Heldigvis var der masser at slukke tørsten med i Vegas sindsygt dyre sortiment af fadøl. De havde forøvrigt fået sat et eksklusivt lille IPA vandhul op ovre i hjørnet af baren, tommel op til Vega herfra!

En koncert med Ziggy Marley var lige nøjagtig, som jeg troede, som jeg håbede, som jeg forventede. En koncert med fede vibes, fra et eksotisk sted langt væk kaldet Jamaica. Umiddelbart kunne det tælles på et par fingre hvor mange af numrene jeg egentligt kendte i forvejen, men det gjorde intet overhovedet. De fleste numre indgød til fællessang og efter få sekunder sang jeg sgu med alligevel. Sværere var det altså ikke. Jeg påstår ikke at det lød kønt!

Med Bob Marleys død, blev det alle reggaemusikeres lod, at skulle leve med at hans skygge stadig hænger tungt over hele genren, selv efter alle disse mange år. Lidt ligesom Elvis og så alligevel ikke, for nok var Elvis den største, men rockmusikken er så udbredt i alle mulige afkroge og genrer. Vi har haft mange helte sidenhen til at bære rock-faklen videre, Kurt Cobain, Freddie Mercury, Bruce Springsteen osv osv. Men i reggae er der altså kun EN megastjerne som skinner udover det hele og det er selvfølgelig Bob Marley. Sådan må det være og sådan er det. Og lur mig om ikke hver eneste publikummer i Vega denne juli aften, på et tidspunkt har haft Bob i tankegodset, om ikke andet så blot som en kærlig lille strøtanke. Når det så er sagt, så er sønnike Ziggy, en fin og værdig repræsentant for reggae-genren. Han har opbygget et fint repertoire gennem årene, som har vist sig holdbart til andet end blot at være en bleg efterligning af fortidens helte.

Ziggy Marleys band var yderst kompetent swingende med velsyngende korpiger og dertilhørende synkrondans. Ingen tvivl om at Ziggy er bandleder, men sådan MÅ det vel være når man nærmest er en slags royal kronprins i reggae sammenhæng. Må jeg forøvrigt komplimentere leadguitaristen som et par gange fik lov til at fyre et par soloer af, som var så heavye, at selv Jimmy Page fra Led Zeppelin ville have frydet sig derved. Koncerten arbejdede sig stødt og roligt igennem, med et taknemmeligt og lydhørt publikum som sikker tolvtemand. Ingen overraskelser – bortset fra guitaristen som sagt – men et dejligt pust fra de varme lande til et solstiksramt Vega. Onde tunger vil måske påstå at Ziggy er i den lettere ende af reggaeskalaen, nuvel måske nok, men underholdende og en i mere end en forstand varm oplevelse var det.

Uvilkårlig gik tankerne på om der mon ville komme et nummer taget ud af det fædrene ophavs sætliste og jo minsandten om ikke klassikeren ”Is This Love” blev sat på som ekstranummer. Meget passende placeret. Eneste minus var faktisk, at den blev kørt for langt ud, lige et minut eller to for langt. Nuvel, kun en skønhedsplet, på en ellers fantastisk overophedet sommeraften i København. Kom snart igen Ziggy Marley. Du får fire stjerner af mig. Hvis du kommer igen en kold vinteraften, hvor vi sikkert har endnu mere brug for dig, kan det være jeg giver dig fem 🙂 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s